|
Brugeren
forpligter sig til at alle oplysninger givet ved tilmelding er
korrekte.
Alle data vil blive behandlet fortroligt af SkælskørNet,
og vil ikke blive videregivet til 3.part.
Brugeren alene er ansvarlig for, at indhold, sendt eller modtaget
med SkælskørNet
E-mail-service, ikke er i strid med dansk lovgivning.
Brugeren accepterer at blive optaget i E-mail kataloget på
SkælskørNet.
Optagelsen sker med brugerens for- og efternavn, for firma og
foreninger med henholdsvis firma- eller foreningsnavn samt E-mail
adresse. Brugeren får udleveret tilhørende brugernavn
og password således at brugeren kan ændre i optagelsen
- evt. tilføje telefonnummer og adresse, eller slette alle
data fra kataloget.
Brugeren accepterer at modtage oplysninger (ikke reklame) via
mail fra SkælskørNet
i forbindelse med nye tiltag, ændringer eller andet der
har betydning for afviklingen af E-mail sendt og modtaget med
brugerens SkælskørNet
E-mail konto.
SkælskørNet
er berettiget til, uden varsel og uden begrundelse, at afbryde
brugerens adgang til og anvendelse af den udleverede E-mail-adresse.
Hvis brugerens E-mail-adresse afbrydes, er SkælskørNet
uden erstatningsansvar over for brugeren eller enhver tredjemand.
SkælskørNet
respekterer brevhemmeligheden, men forbeholder sig ret til i forbindelse
med nødvendig reparation og vedligeholdelse at skaffe sig
adgang til mailboksen. Indholdet af e-mails vil ikke blive læst.
SkælskørNet
har ret til ved henvendelse fra politi eller domstole at give
adgang til e-mails med indhold. SkælskørNet
forbeholder sig ligeledes ret til, ved mistanke om lovovertrædelser
(børneporno mv.) at skaffe sig adgang til brugerens post.
SkælskørNet
kan ikke gøres ansvarlig for tab af e-mails med indhold
og hæfter hverken for direkte eller indirekte tab i den
forbindelse, hverken overfor brugeren eller tredjemand. Dette
uanset hvad grunden til tabet måtte være.
SkælskørNet
er ikke ansvarlig for misbrug af password enten ved brugerens
egen uforsigtighed eller ved at password og/eller mailboks hackes.
Brugeren forpligter sig til, ved konstateret eller formodet misbrug
straks at rette henvendelse til SkælskørNet,
som derefter forbeholder sig ret til at ændre udleverede
password eller helt at nedlægge E-mail-adressen.
SkælskørNet
forbeholder sig ret til at inaktivere eller nedlægge
E-mail-adresser, der ikke benyttes. Med manglende benyttelse menes,
at indehaveren ikke har sendt eller modtaget mail indenfor 180
dage(1/2 år). SkælskørNet
kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab i forbindelse
med nedlæggelsen, hverken overfor brugeren eller tredjemand.
Herunder kan du klikke dig videre til oprettelse, eller gå
tilbage.
|
|
|
Web-Atelieret © 2004. |
|